Kogte basmatiris (64 )
Der findes et hav af muligheder på at koge ris, den her metode har nu garanteret mig løse basmatiris ikke mindre end 5 gange, senest den 23. august 2021 - jeg skulle have gæster dvs. en god veninde jeg har. De ris jeg her koger på denne metode er sikker.
Bruger du Jasmin eller Basmati ris anbefaler jeg at du vasker dine ris under rindende vand, gerne håndvarmt og indtil vandet er klart, dette gøres nemmest i en sigte eller si. Der sidder en del støv på ris når det er Jasmin og Basmati, og skylles det ikke af vil de klumpe sammen under kogningen. Når du er færdig med at skylle dine ris skal de sættes i blød de skal stå mindst i 20 minutter men gerne i 40 minutter - det gør kogningen nemmere.
Kategori: | Ris og Bulgur og Bønner |
Ingredienser
Kogte ris
450 g Ris (Basmati eller Jasmin) |
1000 g Vand |
1 spsk Salt |
2 spsk Olivenolie |
2 tsk Citronsaft |
Kogte basmatiris fremgangsmåde
Skyl dine valgte ris i en sigte eller si under rindende vand, meget gerne håndvarmt, du skal skylle til vandet der løber ud er nogenlunde klart.
Stil dine ris i blød i mindst 20 minutter men gerne længere. Jeg plejer at stille dem i blød i 45 minutter. Det gør det nemt at koge risene.
Til 450 g ris skal du bruge ca. 1000 g vand.
Jeg bruger en 5 L gryde når jeg koger ris, tilsæt vandet til gryden og kog vandet op uden ris, det er vigtigt at vandet lige får lov til at koge først, herefter tilsætter du de blødgjorte ris og saltet, og koger op på høj varme dvs. højeste trin, på mit komfur er det trin 9. Kog her uden låg og kun i 5 minutter. Du bør endnu ikke røre rundt i dine ris.
Efter 5 minutter skruer du ned på trin 5 af 9, og nu skal risene dampes videre i yderligere 5 minutter, og det er nu du skal tilføje olivenolien, og du skal nu røre rundt i dine ris for første gang, når der er gået de 5 minutter tilsætter du citronsaften - men det er ikke på grund af citronsaftens smag at jeg tilsætter citronsaft - det er for farven af risene - det skifter farve til perlemorsfarve, og bliver super flotte hvide, efter du har tilsat citronsaften skal du lige røre rundt i gryden.
Nu lægger du låg på gryden og skruer ned for varmen, den skal kun lige holdes varm så trin 1 af 9. Skal du servere lidt senere så kan du sagtens holde risene varme ved at holde komfuret tændt på trin 1 af 9. Her skal risene nu stå og hvile i yderligere 5 minutter.
Skulle der være kogevand tilbage i gryden hældes dette fra inden serveringen.
Velbekomme.
Næringsindhold
Per portion
Kcal: | 0 |
Kj: | 0 |
Fibre (g): | 0 |
Salt (g): | 0 |
Kulhydrater: | 0 |
Sukker (g): | 0 |
Fedt: | 0 |
Mættet fedt (g): | 0 |
Kolesterol: | 0 |
Proteiner: | 0 |