Påskefrokosten har længe været en fast del af den danske påskehøjtid, men det, vi i dag opfatter som klassisk påskefrokost, har udviklet sig over mange årtier. Fra beskedne borddækninger til overdådige buffeter – påskefrokosten fortæller en historie om madkultur, højtidsfejring og forandringer i det danske køkken.
De faste klassikere
Mange af retterne på påskebordet går igen år efter år. Det gælder f.eks. sild i forskellige variationer – karrysild, marinerede sild, kryddersild – ofte ledsaget af æg, løg og kapers. Æggene i sig selv har symbolsk betydning i påsken som tegn på fornyelse og liv. Hårdkogte æg, halve æg med rejer eller æggesalat har derfor en naturlig plads.
Andre faste elementer tæller:
Fiskefileter med remoulade
Røget laks og gravad laks
Hønsesalat, ofte med asparges og bacon
Leverpostej med champignon og bacon
Lun ribbensteg med rødkål eller agurkesalat
Hvornår kom retterne på bordet?
Sild og æg har været en del af påskefrokosten i mange generationer. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var de faste gæster på påskebordet.
Røget og gravad laks begyndte at vinde frem i løbet af 1950’erne og blev mere almindeligt i takt med øget velstand og bedre køleforhold i hjemmene.
Hønsesalat og leverpostej kom for alvor ind som frokostklassikere i 1960’erne og 70’erne, i takt med at frokostborde blev mere alsidige og inspiration fra smørrebrødstraditionen slog igennem.
Det moderne påskebord
I dag ses også nyere tilføjelser til påskefrokosten: vegetariske alternativer, specialoste og hjemmelavede tapenade eller pesto. Mange mikser det klassiske med det moderne – men fælles er ønsket om at samles om et veldækket bord, hvor der er lidt til enhver smag.
Påskefrokosten er med andre ord ikke bare en tradition – den er også et billede på danskernes måde at samles på. Og mens indholdet ændrer sig lidt med tiden, er fællesskabet og hyggen det bærende.