Så snart Toke og Rudolf træder ind i grottens dyb, mærker de en isnende kulde, der suser gennem mørket. Nisse-Mirakel er forsvundet sporløst, og en tung stilhed lægger sig over dem. Pludselig brydes stilheden af en dyb, rumlende stemme: "Velkommen, små nisser, til min hule!" Ud af mørket træder en enorm, grøn trold med et langt, hvidt skæg. Hans øjne gløder som glødende kul. Det er Grumle, grottens vogter.
"Jeg har hørt, at I søger en sten," brummer trolden, mens han løfter sin massive stav. "Men først må I bevise, at I er værdige til at modtage den. Fortæl mig alt, hvad I ved om julens oprindelse, fra den første juletræsfest til den sidste julegave."
Toke og Rudolf udveksler et nervøst blik. De er usikre på, om de kender nok til troldens gåde. Tokes hænder ryster, men han husker pludselig Nisse-Mirakels ord om alferne og en bestemt hemmelighed. "Jeg ved, at der er en alf, som kender hemmeligheden bag Rudolfs næse," siger Toke med fast stemme. "Hvis vi kan finde ud af, hvem det er, kan vi måske også løse gåden om Rudolfs næse."
Rudolf ser på Toke med et skeptisk, men håbefuldt blik. "Hvilken alf mener du?"
Toke fortsætter: "Nisse-Mirakel sagde, at der findes en særlig sten, som kan forstærke næsens glød, men den virker kun, hvis vi kender den rette alf."
Grumle lytter opmærksomt, mens han trommer med fingrene på sin stav. "Så I vil tage denne udfordring op? Kun den, der viser mod, viden og vilje til at ofre for fællesskabet, kan finde frem til sandheden om julens magi." Med disse ord løfter han sin stav, og grottens vægge begynder at lyse svagt. "Bevis jeres værd," tilføjer han, "eller vend tomhændet hjem."
Med nervøsitet, men også med en spirende gnist af beslutsomhed, står Toke og Rudolf klar til at møde troldens udfordringer.