Solen titter forsigtigt ind gennem de snedækkede vinduer i nisseboet, og en ny dag begynder. I køkkenet står Julekonen og blander dej til de første julekager, mens duften af friskbagt brød fylder rummet. Julemanden er i gang med at pudse sine støvler og forberede sig på den kommende travlhed.
“Hvor er Rudolf dog henne?” mumler Julemanden bekymret og stryger en hånd gennem sit skæg. “Han plejer altid at være den første op om morgenen.”
I stuen er der stor aktivitet. Hanne, den søde og hjælpsomme nissepige, sidder lidt for sig selv og kigger ud ad vinduet. Hun drømmer om en hvid jul sammen med Henrik, mens de andre nisser pynter juletræet med glitrende guirlander og håndlavede pynteting.
Pludselig brydes roen af Toke, en teenage-nisse med et glimt i øjet og en forkærlighed for drillerier. Han larmer i et andet rum og vækker opmærksomhed. “Toke, hvad laver du?” spørger Hanne og går hen for at se, hvad han har gang i.
Med et bredt smil holder Toke Rudolfs røde næse skjult bag ryggen. “Vil I gætte, hvor den er henne?” driller han.
De andre nisser bliver rasende, og Toke må straks love at finde næsen igen. Hvad mon hans næste drilleri bringer?
I hjørnet af rummet sidder den ældgamle alf Kenneth, som er 2489 år gammel og kender alle nisseboets hemmeligheder. Han ryster mildt på hovedet og mumler: “Nogle ting ændrer sig aldrig.”