Ruth, den ældgamle og vise nisse, har i hemmelighed hjulpet Rudolf med at planlægge en lektion for Toke. Hun har skrevet det drilske brev og gemt Rudolfs næse et sikkert sted. Med en fin æske i hånden, hvor næsen opbevares, møder hun julemanden i nisseboet.
"Far," siger Ruth med alvor i stemmen, "jeg har næsen her. Den er klar til Rudolf."
Julemanden sukker tungt og ser på Ruth. "Tag med ham ud i den hemmelige skov," svarer han. "Men husk, at Rudolf skal lære Toke en vigtig lektie."
Inde i den hemmelige skov, langt væk fra nisseboet, står Rudolf og ser på sin gamle næse. Hans hjerte banker hurtigt – vil den stadig virke? Vil han nogensinde føle sig som sig selv igen? Men da han sætter næsen på, begynder den at lyse svagt med en blålig glød, ikke den velkendte røde.
"Din næse vil ikke skinne rødt, før der er forsoning," siger Ruth stille. "Men dette er begyndelsen."
Rudolf nikker, mens han ser tilbage mod nisseboet. "Jeg vil give Toke en chance. Men han må tage ansvar for sine handlinger." Sammen begiver de sig tilbage for at give Toke en sidste mulighed.
Næste morgen vågner Toke op med et tungt hjerte, men der venter ham en overraskelse – Rudolf vil give ham en ny chance. Sammen skal de kæmpe for at finde den røde glød igen. Toke indser, at vejen til forsoning og julens ægte magi kræver mere end bare ord – det kræver handlinger og oprigtig vilje.