Rudolfs blå næse var et tydeligt tegn på, at noget var galt, og for at få den til at lyse rødt igen, måtte han og de andre rensdyr træne hårdt. Træningen foregik skjult dybt inde i den hemmelige skov. Onkel Rudi, den gamle nisse, satte en magisk alarm op, så de kunne opdage, hvis nogen snusede rundt, men de havde ikke regnet med Pia – en nysgerrig nissepige, som havde fundet vejen til skovens hemmelige forbindelse.
Mens Toke og Rudolf arbejdede hårdt på at genskabe gløden i næsen, forsøgte de andre rensdyr at være så stille som muligt. Pludselig hviskede Rudi til dem: "Pas på, nogen holder øje med os!" Hans blik blev skarpt, og han pegede mod buskadset, hvor Pia gemte sig.
"Pia, kom frem," sagde Toke med et suk. "Hvad laver du her?"
Pia kiggede frem med store øjne. "Jeg ville bare se, hvad I lavede. Jeg vidste ikke, at det var så... vigtigt."
Efter en kort diskussion besluttede de sig for at lade Pia blive og hjælpe til. Rensdyrene trænede deres særlige evner, mens Pia og Toke forsøgte at finde en måde at få Rudolfs næse til at gløde. En svag orange glød begyndte at titte frem, og håbet voksede.
Men tiden var knap. De vidste, at de skulle tilbage til stalden inden natten faldt på, ellers ville julemagien være i fare. "Vi må skynde os!" sagde Rudi med et hastigt blik mod skoven, hvor mørket langsomt begyndte at falde på.