Nisse-Mirakel træder frem fra skyggerne i grotten og ser alvorligt på Toke og Rudolf. "For at finde den magiske sten, der kan genskabe din næses lysende røde glød, skal I først løse en gåde," siger han med en stemme, der bæver af både visdom og mystik. Han løfter sin hånd, og lysglimt danser rundt i rummet som små gnister.
"Dette er jeres prøve," fortsætter han og fremsiger gåden langsomt: "Hvad kommer én gang om dagen, to gange i løbet af en time, men aldrig i tusind år?"
Toke klør sig i hovedet. Gåder er ikke hans stærke side, og det gør ham nervøs at skulle stå til regnskab for dette. Rudolf forsøger at holde modet oppe, men hans blik afslører en vis bekymring. De har kun én chance for at besvare korrekt – ellers vil den magiske sten forblive skjult for evigt.
Efter lang tids overvejelse lyser Tokes ansigt op. "Jeg tror, jeg ved det!" råber han pludselig. "Det er bogstavet 'n'!" Han ser spørgende på Nisse-Mirakel, som studerer dem intenst.
Et smil breder sig langsomt over Nisse-Mirakels ansigt. "Det er korrekt," siger han med et nik. "I har bevist, at I har modet og kløgtigheden til at finde stenens hemmelighed. Men vær på vagt – rejsen bliver farligere herfra."
Pludselig åbner en skjult dør sig i grottens væg, og en sti, oplyst af krystaller, fører dybere ind i mørket. Uden tøven træder Toke og Rudolf frem – klar til at tage de næste skridt mod at genskabe julens magiske glød.