Sneen falder blidt over Nisseboet, og luften er fyldt med forventning. Brylluppet mellem Rudi og Olga er endelig kommet. Nisserne har pyntet den store sal med glitrende guirlander, funklende lys og duftende granranker. Midt i rummet står det store juletræ, som en gang var stolt og stærkt, men nu hænger med slappe grene og dryssende nåle.
Da ceremonien begynder, træder Rudi og Olga frem, hånd i hånd. De ser hinanden i øjnene med varme og hengivenhed, mens de udveksler deres løfter under det træ, der har set så meget af Nisseboets historie. Nisserne omkring dem ser til med tårer i øjnene og store smil. Men da Rudi og Olga lægger deres hænder på de visne grene, sker der noget magisk. En svag glød breder sig fra træets rødder og langsomt op gennem dets stamme.
Pludselig begynder grene at strække sig, og nye grønne nåle springer frem. Juletræet retter sig op, og det føles som om hele Nisseboet trækker vejret lettet. Men magien stopper pludseligt. Noget mangler stadig for at genoprette træets fulde kraft.
Toke træder frem, nervøs, men beslutsom. "Jeg tror, det handler om mere end bare magi," siger han. "Det handler om vores hjerter og sammenhold." Nisserne nikker langsomt, og sammen rækker de hænderne ud mod træet. En glødende stjerne springer frem på træets top, og lyset fylder hele rummet. Brylluppet er blevet et symbol på genoprettelsen af håb og kærlighed i Nisseboet.