Selvom bryllupsfesten havde været magisk, var Julemanden stadig bekymret over sin manglende julesok, som igen var blevet flyttet på mystisk vis. Han samler alle nisserne i salen og beder dem om at hjælpe med at finde den. "Vi kan ikke starte julens sidste forberedelser, før min sok er fundet!" udbryder han med bekymret stemme.
Hanne, som altid er nysgerrig og opmærksom på detaljer, påtager sig rollen som leder af eftersøgningen. Hun gennemgår hver eneste centimeter af nisseboet, fra kælderen til de øverste loftrum. Efter længere tids søgen opdager hun en tynd, rød tråd, der snor sig rundt om dørhåndtag, stiger op ad trapper og ender ved Peters værelse. Hun træder forsigtigt ind og finder sokken gemt under Peters seng.
Peter står i døråbningen med røde kinder. Han forsøger at forklare sig, men det er tydeligt, at hans forsøg på endnu et drilleri er blevet opdaget. "Jeg ville bare prøve at gøre det lidt spændende," mumler han og ser ned i gulvet. Toke træder frem og lægger en arm om sin lillebrors skuldre. "Jeg har været dér, Peter," siger han. "Men nu er det tid til at tage ansvar."
Som en del af sin undskyldning beslutter Peter at hjælpe Toke med at bage en kæmpe portion æbleskiver til alle. Selv om han prøver at skjule et smil, da han får hældt mel over sig under bagningen, ved han nu, at drillerier skal stoppes på det rette tidspunkt. Sammen med Toke og de andre nisser bringer han glæden tilbage i nisseboet.
Mens Julemanden tager sin julesok på, mærker han varmen brede sig – både fra sokken og fra den fornyede samhørighed blandt nisserne. "Det er julens magi, når vi alle er sammen," siger han og smiler varmt.