Detaljer

Skrevet af: Henrik Larsen

Publiceret: 23. marts 2025

Visninger: 23

Kinakål, også kendt som napa-kål eller chinesisk kål, er en mild, saftig og sprød bladgrøntsag, der stammer fra det østlige Asien, hvor den har været dyrket i århundreder. I dag er den blevet populær over hele verden – ikke mindst i det danske køkken, hvor den ofte bruges i salater, wokretter og fermenterede retter som kimchi.

Kinakål er teknisk set en kåltype, men dens udseende og konsistens minder mere om en blanding af salat og kål. Den har et aflangt hoved med lysegrønne blade og hvide, sprøde ribber. Smagen er mild og sødlig, hvilket gør den meget anvendelig i både rå og varme retter.

Den er i sæson fra august til marts i Danmark, men importeres også året rundt fra især Holland og Spanien.

Kinakål er en god kilde til C-vitamin, K-vitamin og folat, samt kostfibre og kalium – alt sammen næringsstoffer, der understøtter immunforsvar, knoglesundhed og fordøjelse. Den er desuden meget kaloriefattig, hvilket gør den populær i slankekost og antiinflammatoriske diæter.

Kilder til næringsindhold:

• USDA FoodData Central

• DTU Fødevareinstituttet

• Fødevarestyrelsen, Danmark

• EFSA (European Food Safety Authority)

• WHO/FAO ernæringsdatabaser

Kinakål er alsidig i køkkenet:

• Rå i salater – især med asiatisk dressing

• Wokretter og lynstegning – bevarer sprødheden

• Kimchi – fermenteret kinakål er Koreas nationalret

• I supper og nudelretter – tilføjer fylde uden bitterhed

• Ovnbagt – f.eks. med miso og sesam

Opbevaring: Kinakål holder sig godt i køleskabet – op til 1-2 uger, hvis den opbevares i en plastpose i grøntsagsskuffen. Den kan fryses, men bliver blød efter optøning og egner sig da bedst til varme retter.

Miljømæssigt er kinakål relativt bæredygtig sammenlignet med andre grøntsager, da den har et lavt CO₂-aftryk og kræver mindre vand. Økologisk kinakål er dog at foretrække, da konventionel dyrkning kan indebære brug af pesticider.

Sjove fakta:

• Kinakål blev sendt i rummet med astronauter som en del af eksperimenter om madproduktion i rummet!

• I Korea er der en hel festival dedikeret til fremstilling af kimchi hvert år.

Relaterede grøntsager:

• Spidskål – lignende mild smag og struktur

• Iceberg – bruges ofte som salaterstatning

• Pak choi – en anden asiatisk kåltype

• Savojkål – mild, men med mere tekstur

• Romaine – lidt kraftigere i smagen, men samme anvendelse

Kategori: Kåltyper, Hverdagsgrøntsager, Importerede grøntsager

Detaljer

Skrevet af: Henrik Larsen

Publiceret: 23. marts 2025

Visninger: 22

Kikærter er en af verdens ældste og mest udbredte bælgfrugter, og har været dyrket i over 7.000 år – især i Mellemøsten og Indien. De er kendt under mange navne, herunder garbanzo beans i USA og chana i Indien. I dag er kikærter en hjørnesten i mange køkkener verden over og spiller en vigtig rolle i vegetarisk og vegansk kost, ikke mindst på grund af deres høje proteinindhold.

Der findes to hovedtyper af kikærter:

• Desi-kikærter – mindre og mørkere, med en grovere skal, typisk brugt i indisk madlavning.

• Kabuli-kikærter – større og lyse, den type vi oftest ser i Danmark.

Kikærter har en nøddeagtig smag og en cremet konsistens, der gør dem velegnede i alt fra hummus og falafel til supper, gryderetter og salater. De kan købes tørrede eller på dåse – og selvom dåseversionen er nemmest, har de tørrede en mere intens smag og bedre konsistens, hvis de tilberedes korrekt.

De skal sættes i blød i 8–12 timer og derefter koges i 45–60 minutter. Kikærter kan også ristes eller males til mel (kikærtemel/besan), som bruges i mange glutenfri opskrifter og i det indiske køkken.

Kikærter er ikke blot velsmagende – de er også utroligt sunde. De er rige på protein, fibre, jern, magnesium og folat og har et lavt fedtindhold. De mætter godt og giver en stabil energi, bl.a. pga. deres lave glykæmiske indeks.

Kilder til næringsindhold:

• USDA FoodData Central

• DTU Fødevareinstituttet

• Fødevarestyrelsen, Danmark

• EFSA (European Food Safety Authority)

• WHO/FAO ernæringsdatabaser

Kikærter kan bruges i utrolig mange retter:
– Hummus – blendet med tahin, olie, hvidløg og citron.
– Falafel – små friterede kugler lavet af blendede kikærter og krydderier.
– Stegte kikærter – krydret snack eller salattopping.
– Gryderetter – f.eks. indiske karryretter, marokkanske tagines og veganske chili.
– Salater – giver protein og mæthed til grønne salater eller pastasalater.

Opbevaring: Tørrede kikærter kan holde sig i flere år, hvis de opbevares tørt og mørkt. Kogte kikærter kan holde sig 3–4 dage i køleskab og op til 3 måneder i fryseren.

Miljømæssigt er kikærter en af de mest bæredygtige proteinkilder. De kræver mindre vand og producerer færre drivhusgasser sammenlignet med animalske proteinkilder. De binder desuden kvælstof i jorden, hvilket forbedrer jordens frugtbarhed.

Sjove fakta om kikærter:

• Verdens største hummus blev lavet i Libanon og vejede over 10.000 kg!

• Kikærtevand (aquafaba) kan bruges som æggeerstatning i vegansk bagning.

• De er en af de mest udbredte bælgfrugter i verden – dyrket på alle kontinenter undtagen Antarktis.

Relaterede grøntsager:

• Linser – lignende ernæringsprofil og anvendelse

• Kidneybønner – proteinrige bælgfrugter

• Edamame – grønne umodne sojabønner

• Hvide bønner – god i varme retter og salater

• Grønne ærter – bruges også i puréer og snacks

Kategori: Bælgfrugter, Importerede grøntsager, Hverdagsgrøntsager

Detaljer

Skrevet af: Henrik Larsen

Publiceret: 23. marts 2025

Visninger: 23

Kidneybønner er blandt de mest ikoniske bønner i verden – ikke mindst på grund af deres karakteristiske nyreform og dybe røde farve, der har givet dem navn. De er populære i mange køkkener verden over, især i retter som chili con carne, mexicanske gryderetter og vegetariske bønnestuvninger. Oprindeligt stammer de fra Mellemamerika og Sydamerika, hvor de har været dyrket i tusinder af år. I dag er kidneybønner en uundværlig del af det globale bælgfrugtkøkken.

De mest kendte sorter inkluderer:

• Røde kidneybønner – klassisk type med mørkerød farve og fast tekstur

• Lyse kidneybønner (cannellini) – mildere smag, mere cremede

• Sorte kidneybønner – findes sjældent, men bruges i nogle sydamerikanske retter

Kidneybønner har en mild og let nøddeagtig smag, som bliver mere fyldig og kødfuld efter tilberedning. De skal altid koges grundigt, da de i rå eller utilstrækkeligt tilberedt form indeholder stoffet phytohæmagglutinin, som kan give alvorlige maveproblemer. Typisk lægges de tørrede bønner i blød natten over og koges derefter i rigeligt vand i 45–60 minutter.

Bønnerne dyrkes kommercielt i mange varme egne, herunder USA, Kina og dele af Sydeuropa. I Danmark dyrkes de ikke i stor skala, men de kan godt trives i drivhus under gode forhold. Kidneybønner kan købes tørrede eller på dåse og er langtidsholdbare, hvilket gør dem til et oplagt basislager.

De er en fremragende kilde til plantebaseret protein og kostfibre, og så er de rige på flere vigtige vitaminer og mineraler – især folat, jern, magnesium og kalium. De har et lavt fedtindhold og et højt indhold af komplekse kulhydrater, som giver en stabil blodsukkerrespons. Kidneybønner er desuden mættende og hjælper med at holde energiniveauet stabilt.

Kilder til næringsindhold:

• USDA FoodData Central

• DTU Fødevareinstituttet

• EFSA (European Food Safety Authority)

• Fødevarestyrelsen, Danmark

• WHO/FAO ernæringsdatabaser

Kidneybønner bruges ofte i varme retter – særligt i gryderetter, supper og vegetariske frikadeller. De kan også moses og anvendes i bønnedip, pålæg og som fyld i wraps og burritos. Dåsebønner er nemme at arbejde med og kræver blot afdrypning og skylning.

Opbevar tørrede bønner tørt og mørkt – de kan holde sig i op til et år. Kogte bønner kan fryses ned eller opbevares i køleskab i 3–5 dage.

Miljømæssigt er kidneybønner en meget bæredygtig proteinkilde, sammenlignet med animalske produkter. De kræver dog meget vand under dyrkning. Økologiske varianter er at foretrække, hvis man vil undgå pesticidrester.

Sjove fakta om kidneybønner:

• I USA fejres "National Chili Day" med masser af kidneybønner i gryderetter.

• Nogle bruger dem i desserter – især i brownies og veganske kager.

• Navnet "kidney" henviser til formen, ikke til organfunktion.

Relaterede grøntsager:

• Kikærter – også proteinrige bælgfrugter

• Linser – lignende ernæringsprofil

• Soya – højproteinkilde med andet anvendelsesområde

• Edamame – friske grønne bønner

• Sød kartoffel – sammenlignes tit med bønner i vegetarretter

Kategori: Bælgfrugter, Hverdagsgrøntsager, Importerede grøntsager

Detaljer

Skrevet af: Henrik Larsen

Publiceret: 23. marts 2025

Visninger: 31

Kartoflen er en af verdens mest udbredte basisgrøntsager og findes i et væld af sorter og varianter. Fra de lyse, faste kartofler til de røde, blå og melende typer – og ikke mindst den søde kartoffel, som teknisk set ikke er en kartoffel, men en rodknold fra en helt anden plantefamilie. Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den har været dyrket i tusindvis af år. I dag spiller den en vigtig rolle i mange kulturer og er en grundsten i både dansk, europæisk og international madlavning.

Almindelige kartofler tilhører natskyggefamilien, ligesom tomater og aubergine, mens søde kartofler tilhører snerlefamilien. De deler dog det fællestræk, at de er næringsrige, alsidige og lette at tilberede.

Typiske sorter:

• Almindelige kartofler: Solist, Ditta, Asparges, Blå Congo, Bintje, Sava

• Søde kartofler: Beauregard, Covington, Murasaki

Kartofler varierer i farve, størrelse og tekstur. Almindelige kartofler kan være faste eller melede og fås i farver som gul, rød, lilla og blå. Søde kartofler har en brunlig, orange eller lilla skal og orange eller hvidt kød. Smagen er ligeledes forskellig – hvor de almindelige kartofler har en mild, let jordagtig smag, er søde kartofler sødmefulde og nøddeagtige. Almindelige kartofler dyrkes i stor stil i Danmark, mens søde kartofler primært importeres, men også vinder frem i drivhusdyrkning og nicheproduktion herhjemme.

Kartoflernes sæson i Danmark er typisk fra juni til oktober, men med lagring og import kan man købe dem hele året. Nye kartofler har deres storhedstid i juni–juli.

Kartofler har fået et blakket ry på grund af deres kulhydrater, men sandheden er, at de er fyldt med fibre, vitaminer og mineraler – og de mætter godt! Søde kartofler har et lavere GI og indeholder desuden store mængder A-vitamin i form af betakaroten.

Næringsfakta pr. 100 g (alm. og sød kartoffel)

Denne tabel er responsiv og viser forskellene i næringsindhold mellem almindelige kartofler og søde kartofler. Første kolonne forbliver synlig ved scroll på mobilen.

Kilder til næringsindhold:

• USDA FoodData Central

• DTU Fødevareinstituttet

• EFSA

• Fødevarestyrelsen

• WHO/FAO

Kartofler kan tilberedes på utallige måder: kogt, bagt, stegt, friturestegt, som mos eller i gratin. Søde kartofler er lækre som fritter, i supper, bagte eller som puré. Derudover er begge velegnede til fermentering og kan indgå i hjemmelavet chips og gnocchi.

Opbevaring: Almindelige kartofler skal opbevares mørkt og køligt, men frostfrit. Søde kartofler tåler ikke kulde og bør opbevares ved stuetemperatur.

Miljømæssigt: Kartofler har generelt et lavt klimaaftryk. Dog kræver søde kartofler ofte lang transport og har derfor et større miljøaftryk. Vælg økologisk og dansk, når muligt.

Sjove fakta:

• Grønne pletter på kartofler skyldes solanin – et giftstof, som bør undgås.

• Søde kartofler er ikke kartofler, men botanisk set snerlerødder.

• Kartofler var engang så sjældne i Danmark, at de blev stjålet fra kongelige haver.

Relaterede grøntsager:

• Pastinak – minder om sød kartoffel i smag og tilberedning

• Jordskokker – rodfrugt med lavt GI og lignende anvendelse

• Majroe – kan bruges i mos og suppe som kartoffelerstatning

• Græskar – sød, stivelsesholdig og velegnet til bagning

• Selleri – især knoldselleri bruges ofte i samme retter

Grøntsagskategori:
Rodfrugter, Danske grøntsager, Hverdagsgrøntsager