Julesalat er en lidt overset, men raffineret grøntsag, der ofte dukker op på tallerkenen i vintermånederne. Den kaldes også for endivie eller Belgisk endivie, og har med sin milde bitterhed og sprøde tekstur vundet indpas i både det franske og italienske køkken. Det er en grøntsag med en særlig historie: Den blev angiveligt opdaget ved et tilfælde i Belgien i midten af 1800-tallet, hvor nogle cikorie-rødder var blevet opbevaret mørkt og fugtigt – og begyndte at skyde små lyse blade. Disse blev til det, vi i dag kender som julesalat.
De mest kendte sorter er: • Witloof – den klassiske, aflange hvide julesalat med gul spids.
• Rød julesalat – en dekorativ variant med rødlige blade og lidt mere bitterhed.
• Zoom F1 – en nyere hybrid med ekstra sprødhed og holdbarhed.
• Flash F1 – en sort kendt for sin hurtige vækst og flotte form.
Julesalat er kompakt, aflange hoveder med tætsiddende blade. Den er som regel hvid med gul spids, da den dyrkes mørkt, hvilket hæmmer dannelsen af grønne klorofylpigmenter. Smagen er karakteristisk: let bitter med en frisk undertone og en knasende tekstur. Dyrkning foregår over to faser – først dyrkes cikorieplanter i marken, derefter graves rødderne op og drives frem i mørke rum, hvor de udvikler de karakteristiske lukkede hoveder. Julesalat er bedst fra november til marts og er dermed en klassisk vintergrøntsag.
Sundhedsmæssigt er julesalat en god kilde til kostfibre, der fremmer fordøjelsen, og den indeholder få kalorier. Bitterstofferne i salaten stimulerer fordøjelsen og galdeproduktionen. Den er også rig på folat og kalium samt en række vitaminer, der gør den til et sundt indslag i vinterkosten.
Vigtige vitaminer og mineraler i julesalat: • Vitamin A
• Vitamin C
• Vitamin K
• Folat
• Kalium
• Calcium
| Næringsfakta pr. 100 g | Mængde | Anbefalet daglig dosis (% af RDA) |
|---|---|---|
| Kalorier | 17 kcal | - |
| Protein | 0,9 g | - |
| Kulhydrater | 3,4 g | - |
| Sukker | 0,3 g | - |
| Kostfibre | 3,1 g | - |
| Fedtindhold | 0,2 g | - |
| GI-værdi | 15 | Lav |
| A-vitamin | 108 µg | 13% |
| C-vitamin | 6 mg | 7% |
| K-vitamin | 231 µg | 193% |
| Folat | 142 µg | 36% |
| Kalium | 314 mg | 9% |
| Calcium | 25 mg | 3% |
Kilder til næringsindhold:
-
USDA FoodData Central (United States Department of Agriculture)
-
DTU Fødevareinstituttet (Danmarks Tekniske Universitet)
-
EFSA (European Food Safety Authority)
-
Fødevarestyrelsen, Danmark
-
WHO/FAO ernæringsdatabaser
Julesalat kan bruges rå i salater, hvor den tilfører sprødhed og en smule bitterhed, især når den kombineres med søde frugter som pære eller appelsin. Den kan også braiseres eller bages i ovnen, hvor den mister noget af sin bitterhed og bliver mere nøddeagtig i smagen. Den egner sig også godt som snack med dip eller i elegante småretter.
Den opbevares bedst i køleskab i en plastikpose og kan holde sig frisk i op til en uge. Julesalat skal beskyttes mod lys, da det kan give grønnere blade og en mere bitter smag.
Set fra et bæredygtighedsperspektiv kræver julesalat en forholdsvis energikrævende produktion, da anden del af dyrkningen sker i mørke væksthuse. Økologiske varianter findes og bør vælges, hvis man ønsker at undgå pesticidrester.
Sjove fakta og trivia:
• Julesalat er teknisk set ikke en salat, men en type cikorierod.
• Navnet "jule"-salat stammer fra, at den ofte spises i vintermånederne.
• Den bliver lys, fordi den vokser i mørke og ikke danner grønne pigmenter.
• Den bruges ofte i franske gourmetretter – både rå og tilberedt.
• Der findes også rød julesalat, som er dekorativ og lidt mere bitter.
Relaterede grøntsager:
• Frisée – en anden cikorie-type med krøllede blade.
• Radicchio – en rød, bitter salat i samme familie.
• Iceberg – en mere neutral og mild salattype.
• Feldsalat – en anden vintergrøntsag med mild smag.
Denne grøntsag hører under kategorien grøntsager i hverdagsmad, men også delvist eksotiske grøntsager, da dyrkningsformen er ret speciel.