Spidskål – den milde, sprøde og alsidige kålgrøntsag
Spidskål er en af de mest alsidige kålgrøntsager i det danske køkken. Med sin karakteristiske spidse form, lysegrønne blade og milde, let sødlige smag kan den anvendes både rå, dampet, stegt, grillet, bagt og fermenteret.
Spidskål adskiller sig fra almindelig hvidkål ved at have en mere åben og ofte mindre kompakt bladstruktur. Bladene er generelt mere sarte, hvilket gør grøntsagen velegnet til retter med kort tilberedningstid.
Den milde smag gør spidskål velegnet sammen med både fisk, skaldyr, kylling, svinekød og andre grøntsager. Den kan også spille hovedrollen i en ret, eksempelvis som ovnbagte spidskålsbåde eller lynstegt spidskål med hvidløg og ingefær.
Oprindelse og historie
Spidskål er en dyrket form af hovedkål og tilhører korsblomstfamilien (Brassicaceae).
Det videnskabelige navn er Brassica oleracea var. capitata. Spidskål er en form af hovedkål, der gennem forædling har fået sin karakteristiske aflange og tilspidsede facon.
Hovedkål har været dyrket i Europa gennem mange århundreder. De forskellige former er opstået gennem udvælgelse af planter med bestemte egenskaber, eksempelvis hovedform, bladstruktur, smag og modningstidspunkt.
Spidskål har især fundet anvendelse i europæiske køkkener, hvor den værdsættes for sin milde smag og forholdsvis hurtige tilberedning.
I Danmark er spidskål blevet en populær grøntsag til både traditionelle retter og moderne madlavning. Den bruges blandt andet i salater, wokretter, grøntsagsblandinger og som tilbehør til varme måltider.
Udseende og opbygning
Spidskål er let genkendelig på sit aflange kålhoved, der bliver smallere mod toppen og ofte ender i en tydelig spids.
De yderste blade er normalt lysegrønne til mellemgrønne, mens de inderste blade er lysere og kan være næsten gullighvide.
Bladene ligger samlet omkring en central stok, men er ofte mindre hårdt sammenpressede end hos almindelig hvidkål.
Bladstrukturen er forholdsvis tynd og smidig, hvilket gør spidskål velegnet til både rå og varme retter.
Den nederste del af kålhovedet har kraftigere bladnerver og en fastere struktur. Den øverste del består ofte af mere sarte blade.
Ved tilberedning kan man udnytte disse forskelle ved at lade de tykkere dele få lidt længere tid end de tynde blade.
Smagsprofil – mild, frisk og let sødlig
Spidskål har en mildere og ofte mere sødlig smag end almindelig hvidkål.
Den friske kål har en behagelig sprødhed og en diskret kålsmag, som ikke nødvendigvis dominerer de øvrige ingredienser i en ret.
Rå spidskål: Frisk, sprød, saftig og let sødlig med en mild kålsmag.
Dampet spidskål: Blødere og mere afrundet i smagen, men kan stadig bevare en behagelig struktur.
Wokstegt spidskål: Kan bevare sprødhed i de kraftigere dele, mens de tynde blade hurtigt bliver møre.
Ovnbagt eller grillet spidskål: Udvikler ristede smagsnuancer og en mere fremtrædende sødme.
Fermenteret spidskål: Får en syrlig og mere kompleks smag, samtidig med at bladstrukturen gradvist ændrer sig.
Spidskål passer særligt godt sammen med hvidløg, ingefær, citron, lime, soja, sesamolie, miso, kommen og forskellige friske krydderurter.
Vitaminer, mineraler og plantestoffer
Spidskål er en grøntsag med et lavt energiindhold og et højt vandindhold.
Den bidrager blandt andet med:
- Vitamin C: Bidrager til immunsystemets normale funktion og til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
- Vitamin K: Har betydning for normal blodstørkning og vedligeholdelse af knogler.
- Folat: Spiller en rolle i celledeling og dannelse af nye celler.
- Kalium: Bidrager til normal muskelfunktion og vedligeholdelse af normalt blodtryk.
- Kostfibre: Bidrager til tarmens funktion og er en del af grøntsagens naturlige struktur.
- Glucosinolater: Naturlige svovlholdige plantestoffer, der findes i korsblomstfamilien.
Spidskål indeholder desuden mindre mængder calcium, magnesium, fosfor og andre mineraler.
Indholdet af vitaminer og mineraler kan variere efter sort, dyrkningsforhold, opbevaring og tilberedning.
Næringsfakta pr. 100 g rå spidskål
Følgende værdier er omtrentlige referenceværdier for rå spidskål. Da fødevaredatabaser ikke altid opgør spidskål særskilt, kan værdier fra beslægtede former for hovedkål indgå som sammenligningsgrundlag.
| Næringsstof | Indhold pr. 100 g |
|---|---|
| Energi | 25 kcal |
| Protein | 1,3 g |
| Kulhydrater, i alt | 5,8 g |
| Heraf sukkerarter | 3,2 g |
| Kostfibre | 2,5 g |
| Fedt | 0,1 g |
| Vand | 92,2 g |
| Vitamin C | 36,6 mg |
| Vitamin K | 76 µg |
| Folat | 43 µg |
| Calcium | 40 mg |
| Kalium | 170 mg |
| Fosfor | 26 mg |
| Magnesium | 12 mg |
| Jern | 0,5 mg |
Bemærk, at tallene hovedsageligt svarer til almindelig rå hovedkål og derfor skal betragtes som vejledende for spidskål. De samlede kulhydrater i denne opgørelse omfatter kostfibre, mens kulhydrater i dansk og europæisk næringsdeklaration normalt angives uden kostfibre.
Spidskål har et forholdsvis lavt indhold af tilgængelige kulhydrater og kan derfor indgå i måltider, hvor man ønsker at begrænse mængden af kulhydrater.
Anvendelse i køkkenet
Spidskål er en af de kåltyper, der kan anvendes på flest forskellige måder uden nødvendigvis at kræve lang tilberedning.
De sarte blade gør den særlig velegnet til både hurtige hverdagsretter og mere omfattende tilberedninger.
Rå spidskål i salater
Spidskål er særdeles velegnet til rå salater.
Den kan snittes fint og blandes med andre grøntsager eller serveres med en enkel dressing.
Den milde smag gør, at spidskål passer godt sammen med eksempelvis agurk, æble, avocado, rejer og forskellige nødder.
Fintsnittet spidskål kan også bruges som grundlag for en kålsalat, hvor den erstatter almindelig hvidkål.
Hvis man ønsker en mere smidig konsistens, kan kålen vendes med lidt salt eller dressing og trække kort inden servering.
Wok og lynstegning
Spidskål egner sig godt til wokretter, fordi den hurtigt bliver mør ved høj varme.
Ved kort tilberedning kan de tykkere dele bevare en let sprødhed, mens de tynde blade bliver blødere.
Spidskål kan eksempelvis kombineres med broccoli, squash, pak choi, hvidløg, ingefær og soja.
Det er en fordel ikke at fylde wokken for meget, hvis man ønsker stegning frem for dampning.
Spidskål kan også steges og dampes i samme tilberedning, eksempelvis ved først at give grøntsagerne lidt farve og derefter tilsætte en mindre mængde væske.
Dampet spidskål
Dampning er en skånsom måde at tilberede spidskål på.
Kålen kan dampes i både, halve hoveder eller mindre stykker.
Den korte tilberedningstid gør det muligt at bevare en del af grøntsagens naturlige sprødhed.
Dampet spidskål kan serveres med lidt smør, olie, citron eller en dressing, der passer til resten af måltidet.
Ovnbagt spidskål
Spidskål kan skæres i halve eller kvarte hoveder og bages i ovnen.
Ved ovnbagning bliver de yderste blade let ristede, mens de inderste dele kan bevare en saftig og mør konsistens.
Den naturlige sødme træder tydeligere frem, når kålen får lidt farve.
Ovnbagt spidskål kan blandt andet krydres med salt, sort peber, hvidløg, timian eller lidt citronsaft.
Grillet spidskål
Spidskål er også velegnet til grillen.
Et halvt eller kvart kålhoved kan pensles med olie og grilles, indtil snitfladerne får tydelige grillmærker.
Grillningen giver en let røget smag og fremhæver grøntsagens sødme.
Det er en fordel at lade en del af stokken sidde tilbage, så bladene holdes samlet under tilberedningen.
Spidskål i supper og gryderetter
Spidskål kan tilsættes supper og gryderetter, hvor den bidrager med både smag og fylde.
Fordi bladene er forholdsvis sarte, behøver kålen normalt ikke at koge længe.
Hvis man ønsker en mere tydelig struktur, kan spidskålen tilsættes mod slutningen af tilberedningen.
Den passer blandt andet godt i grøntsagssupper, kyllingesupper og supper med miso eller ingefær.
Spidskålsblade som omslag
De større blade fra spidskål kan bruges som omslag omkring forskellige former for fyld.
Bladene kan eksempelvis fyldes med hakket kød, grøntsager eller en blanding af ris og krydderier.
Hvis bladene er for faste til at blive foldet, kan de blancheres kort, så de bliver mere smidige.
På den måde kan spidskål bruges til kåldolmere eller andre små portionsanretninger.
Spidskål som alternativ til brød og wraps
De største og mest hele spidskålsblade kan også bruges rå som en slags grøntsagswrap.
Bladene kan fyldes med eksempelvis kylling, rejer, æggesalat, tunsalat eller forskellige grøntsagsblandinger.
Den milde smag gør, at bladene fungerer godt som et friskt alternativ til tortilla, brød eller andre traditionelle omslag.
Spidskålsblade er dog tyndere og mere fleksible end de hvide bladstilke fra pak choi, som i stedet kan bruges som små spiselige skeer.
Spidskål og fermentering
Spidskål er velegnet til mælkesyrefermentering og kan anvendes både alene og sammen med andre grøntsager.
Ved fermentering omsætter mælkesyrebakterier en del af grøntsagens naturlige sukkerstoffer til blandt andet mælkesyre.
Det giver en syrlig smag og ændrer gradvist grøntsagens struktur.
Spidskål adskiller sig fra almindelig hvidkål ved ofte at have tyndere og mere sarte blade. Det kan give en anden konsistens i den færdige fermentering.
Ved fermentering sammen med kinakål kan spidskål bidrage med en mild kålsmag og en forholdsvis blød bladstruktur.
Den kan også anvendes i kimchi sammen med eksempelvis kinakål, pak choi, hvidløg, ingefær, chili og andre ingredienser.
Hvis flere forskellige kåltyper anvendes i samme fermentering, kan det være en fordel at tilpasse snitningen til bladenes tykkelse.
De kraftigere dele kan snittes finere, mens de tyndere blade kan skæres i lidt større stykker.
På den måde kan man opnå en mere ensartet konsistens i den færdige blanding.
Spidskål kan desuden bruges til en mildere form for surkål, hvor den fermenteres med salt og eventuelt forskellige krydderier.
Fermenteringens resultat afhænger blandt andet af saltindhold, temperatur, tid og grøntsagernes naturlige mikroflora.
Tilberedningstid og konsistens
Spidskål har generelt kortere tilberedningstid end almindelig hvidkål og rødkål.
Det skyldes blandt andet de forholdsvis tynde og sarte blade.
Følgende tider er vejledende:
| Tilberedningsmetode | Omtrentlig tid |
|---|---|
| Wok, fintsnittet spidskål | 2–5 minutter |
| Dampning, mindre stykker | 3–6 minutter |
| Dampning, kvarte hoveder | 6–10 minutter |
| Blanchering af blade | 1–2 minutter |
| Ovnbagning ved 200 °C | 20–30 minutter |
| Grillning af kvarte hoveder | 8–15 minutter |
| I supper og gryderetter | 3–8 minutter |
Tilberedningstiden afhænger af kålhovedets størrelse, snitning, temperatur og den ønskede konsistens.
Hvis man ønsker en tydelig sprødhed, er det en fordel at tilberede spidskålen kortvarigt.
Ved længere tilberedning bliver kålen blødere, og de sarte blade mister gradvist deres oprindelige struktur.
Opbevaring og holdbarhed
Spidskål opbevares bedst i køleskabets grøntsagsskuffe.
Den har et højt vandindhold og kan derfor miste spændstighed, hvis den udsættes for udtørring.
Et helt og friskt kålhoved kan typisk holde sig omkring en uge og undertiden længere under gode opbevaringsforhold.
Spidskål har dog generelt kortere lagringsevne end mange faste vinterkåltyper.
Når kålhovedet er skåret, bør den resterende del opbevares tildækket i køleskab.
Spidskål kan også fryses efter kort blanchering, men bladene bliver blødere efter optøning.
Frossen spidskål egner sig derfor bedst til varme retter som supper, wokretter og gryderetter.
Dyrkning af spidskål i Danmark
Spidskål er velegnet til dyrkning i det danske klima.
Den trives bedst i næringsrig jord med jævn fugtighed og god adgang til lys.
Spidskål dyrkes ofte som en tidlig kåltype, men dyrkningstidspunktet afhænger af sorten.
Nogle sorter kan høstes forholdsvis tidligt på sæsonen, mens andre egner sig til senere høst.
Planterne kan forspires og senere udplantes, når forholdene er passende.
Spidskål har brug for tilstrækkelig plads til at udvikle sine karakteristiske hoveder.
Som andre kålplanter kan den blive angrebet af blandt andet kålfluer og kålsommerfuglelarver.
Insektnet og sædskifte kan være nyttige metoder til at forebygge angreb.
Et færdigudviklet spidskålshoved bør høstes, mens bladene stadig er friske og spændstige.
Miljø og bæredygtighed
Spidskål kan dyrkes i Danmark og er derfor en grøntsag, der kan indgå i en sæsonbaseret madlavning med lokalt producerede råvarer.
Det samlede klimaaftryk afhænger blandt andet af dyrkningsmetode, transport, opbevaring og energiforbrug.
En fordel ved spidskål er, at en stor del af grøntsagen kan anvendes i madlavningen.
De yderste blade kan bruges i supper og varme retter, mens de mere sarte inderblade kan anvendes rå.
Den faste del af stokken kan også anvendes, hvis den skæres i mindre stykker og tilberedes passende.
Rester af spidskål kan blandt andet anvendes i wokretter, grøntsagssupper, salater og fermenterede blandinger.
Det giver gode muligheder for at udnytte hele kålhovedet og begrænse madspild.
Sjove fakta om spidskål
- Spidskål er en form af hovedkål og tilhører samme planteart som hvidkål og rødkål.
- Den karakteristiske spidse form er et resultat af dyrkning og forædling.
- Spidskål har ofte tyndere og mere sarte blade end almindelig hvidkål.
- Den kan spises både rå, dampet, stegt, grillet, bagt og fermenteret.
- Spidskål er velegnet til wokretter, fordi den kun kræver kort tilberedning.
- De største blade kan bruges som wraps eller omslag omkring forskellige former for fyld.
- Spidskål kan anvendes i kimchi sammen med kinakål og andre grøntsager.
- De kraftigere og tyndere dele af kålen kan med fordel få forskellig tilberedningstid.
Relaterede grøntsager
- Hvidkål: En tæt beslægtet hovedkål med fastere struktur og ofte længere holdbarhed.
- Rødkål: En hovedkål med rødlilla blade, naturlige anthocyaniner og en mere markant bladstruktur.
- Kinakål: En asiatisk kåltype med bløde blade, der blandt andet anvendes til kimchi.
- Pak choi: En asiatisk bladgrøntsag med saftige bladstilke og grønne blade.
- Grønkål: En bladkål med kraftigere struktur og en mere udpræget kålsmag.
Afslutning
Spidskål er en mild, sprød og alsidig grøntsag, der kan anvendes i et stort antal forskellige retter.
Den egner sig både til hurtig madlavning og til mere omfattende tilberedninger, hvor kålen får mulighed for at udvikle en blødere konsistens og en mere afrundet smag.
Den kan anvendes rå i salater, lynsteges i wok, dampes, grilles, bages eller indgå i supper og gryderetter.
Spidskål er desuden en interessant grøntsag til fermentering, hvor dens milde smag og sarte blade kan kombineres med andre kåltyper.
Netop kombinationen af mild smag, kort tilberedningstid og mange anvendelsesmuligheder gør spidskål til en værdifuld råvare i både det traditionelle danske køkken og i retter fra andre dele af verden.
