Artiskokken er en delikatesse i mange køkkener verden over og kendt for sin unikke smag og tekstur. Selvom den ofte forveksles med en grøntsag, er artiskokken faktisk en blomsterknop fra tidselplanten Cynara cardunculus var. scolymus. Den har været dyrket i Middelhavsområdet i årtusinder og blev højt værdsat af både grækere og romere for dens smag og sundhedsmæssige fordele. Artiskokken er især kendt for sin anvendelse i det italienske, franske og spanske køkken.
De mest kendte sorter inkluderer:
- Globe-artiskok – den mest almindelige variant med store, runde knopper.
- Violet de Provence – en lilla variant, ofte dyrket i Sydfrankrig.
- Baby-artiskok – mindre og mere delikat, kan spises hele.
- Romanesco-artiskok – en populær italiensk sort med lange blade.
Artiskokken har en stor, rund eller oval form med tykke grønne eller lilla blade. Smagen er let nøddeagtig, mildt bitter og umami-agtig, og teksturen varierer fra sprød i de yderste blade til blød og cremet i hjertet. Den dyrkes bedst i varme klimaer med mildt vejr og høstes, når knopperne er faste og tætte. Artiskokken er mest i sæson fra forår til tidlig sommer.
Artiskokken er kendt for sine mange sundhedsmæssige fordele og er en af de grøntsager med højest indhold af antioxidanter, især cynarin, som understøtter leverens funktion.
Vigtige vitaminer og mineraler i artiskokker inkluderer:
- Vitamin C – understøtter immunforsvaret og hudens sundhed.
- Vitamin K – hjælper med blodets koagulering og knoglesundhed.
- Folsyre (B9-vitamin) – essentiel for cellefornyelse og gravide.
- Kalium – hjælper med at regulere blodtrykket.
- Magnesium – understøtter muskler og nervesystemet.
Næringsfakta pr. 100 g | Mængde | Anbefalet daglig dosis (% af RDA) |
---|---|---|
Kalorier | 47 kcal | - |
Protein | 3,3 g | - |
Kulhydrater | 10,5 g | - |
Sukker | 1,2 g | - |
Kostfibre | 5,4 g | - |
Fedtindhold | 0,2 g | - |
GI-værdi | 20 | Lav |
A-vitamin | 13 IU | 0% |
C-vitamin | 11,7 mg | 13% |
K-vitamin | 14,8 µg | 12% |
Folsyre (B9) | 68 µg | 17% |
Kalium | 370 mg | 10% |
Magnesium | 50 mg | 12% |
GI-værdi (glykæmisk indeks) viser, hvor hurtigt en fødevare påvirker blodsukkeret. Artiskokker har en lav GI-værdi, hvilket gør dem gode for blodsukkerstabiliteten.
Artiskokker kan anvendes på mange måder:
- Kogte og serveret med smør eller dip.
- Grillede eller bagte som en del af en antipasti-tallerken.
- Artiskokhjerter i salater eller pastaretter.
- Marinerede artiskokker i olivenolie som en del af tapas.
- Blendede i artiskok-dip med parmesan og hvidløg.
For at bevare friskheden bør artiskokker opbevares i køleskab og bruges inden for 5-7 dage. De kan fryses efter kogning, men mister en smule af deres sprødhed. Syltede og marinerede artiskokhjerter har længere holdbarhed.
Miljømæssigt er artiskokker en bæredygtig grøntsag, da de kræver relativt lidt vand for at vokse. Økologiske artiskokker er at foretrække for at undgå pesticider, og lokalt dyrkede artiskokker har en lavere CO₂-belastning end importerede.
Sjove fakta om artiskokker:
- De er faktisk umodne blomsterknopper – hvis de ikke høstes, blomstrer de til store lilla tidsler.
- Romerne anså artiskokker som en luksusspise og brugte dem i overdådige fester.
- Cynarin i artiskokker kan midlertidigt ændre smagsopfattelsen, så vand smager sødere efter at have spist dem.
- Artiskokker blev introduceret til Frankrig af Katarina af Medici i det 16. århundrede.
Relaterede grøntsager:
- Tidsel – nært beslægtet, men ikke spiselig.
- Kardon – en slægtning til artiskokken med spiselige stilke.
- Aubergine – har en lignende cremet tekstur i tilberedt form.
- Asparges – bruges i lignende forårsinspirerede retter.
Artiskokken hører under kategorien eksotiske grøntsager, da den primært dyrkes i Middelhavsområdet og ofte betragtes som en specialitet i det danske køkken.