Piccalilli - Pickles (66 )
Efterår, er tid til syltning og varme retter.
Her får du opskriften på den lækreste hjemmelavede pickles. Som jeg husker den fra hele min barndom og ungdom og ja som ung voksen. Det skal nævnes at mine forældre og jeg ikke har lavet den i de seneste mange år, det er mindst 25 år siden vi sidst har lavet den og nu giver jeg mig i kast med kunsten at lave en god lækker pickles eller Piccalilli.
(Som man jo netop kan lave året rundt – du behøver ikke at vente til efteråret).
Pickles er grøntsager i mindre stykker, syltet i en krydret eddikelage, og bruges som tilbehør i det salte køkken.
Denne udgave er en senneps-pickles, med sennep, karry og gurkemeje – en piccalilli, som den kaldes på engelsk.
Bagtanken er, at disse pickles skal være basis for hjemmelavet remoulade. Jeg husker at den mine forældre og ja min mormor hakkede den i kødhakkeren, på den mellem grove / fine skive.
Pickles er en super måde at få brugt resterne i grøntsagsskuffen på, her kan du få brugt stokken fra broccolien, det sidste af blomkålen, rodfrugtresterne eller…
I denne opskrift bruges gulerødder, blomkål, løg (zittauerløg - de alm. guleløg), drugeagurker og perleløg.
jeg har snydt lidt og købt drugeagurker på glas det er så nemt og man slipper for at stå og skulle salt og kogte dem først.
Du kan sagtens bruge andre grøntsager f.eks. blomkål, grønne bønner, grøn peber, squash, grønne tomater, hvidkål, pastinak, persillerod, ærter… du kan bruge det du lige har lyst til, dog ikke frugter. I den remulade som du ofte går ned og køber i supermarkedet, består for det meste af hvidkål og så stort set ikke andet, det er en billige måde.
Brug de grøntsagsrester, du lige har i grøntsagsskuffen eller på køkkenbordet, som du ikke har lyst til at bruge i en salat, men gerne vil have brugt, så de ikke bliver dårlige og ryger i skraldespanden. Men eftersom jeg ikke er den store tilhænger af rødpeber og jeg også syndes at rødpeber ikke høre hjemme i en remoulade så er der hverken gul-, grøn- eller rødpeber i denne opskrift kun læige her i denne tekst.
Galleri
Kategori: | Sur Syltning |
Ingredienser
Grøntsager
2 kg Gulerødder |
2 kg Blomkål |
800 g Drueagurk (på glas) |
380 g Perleløg (På glas) |
Eddike lage
2500 g Lager eddike |
1000 g Sukker |
Krydderi pasta/sauce
30 g Sennepspulver (Colemans) |
20 g Stødt Gurkemeje |
20 g Østindisk karry (mild smag) |
6 g Spidskommen |
6 g Korriander |
40 g Gule sennepsfrø |
250 g Majsstivelse |
2 dl Eddike lage |
Piccalilli - Pickles fremgangsmåde
Dag 1.
Rens dine grøntsager, pil løg, skræld og skær enderne af gulerødderne og skær dem i små stykker, jeg har en udstyrspakke til min Kenwood køkkenmaskine, du finder udstyret ved at klikke her.
Kom alle skårne grøntsager op i en skål / gryde og tilsæt så saltet for at starte fermenteringen.
Dag 2.
Eddike lage
Hæld eddike og sukker i en gryde og kog op til sukkeret er opløst.
Krydderi pasta
Bland alle krydderier og majsstivelse sammen i en skål, og tilsæt så noget af lagen, det skal blive til en tyk pasta som senere skal blandes i lagen.
Kom alle ingredienser i en minihakker eller blender og kør det til en pasta.
Varm eddiken op i en gryde indtil den er varm, og kom 2 – 3 spsk. varm eddikelage i minihakkeren og kør det en tur mere.
Hæld dernæst krydderi pastaen i den varme eddikelage som ved middelvarme koges videre i ca. 5 minutter, mens der røres rundt. Såfremt Piccalilli lagen er for tynd blandes noget maizenamel med vand og tilsættes for, at få den ret tyk.
Grøntsagerne (de rå)
Skyl grøntsagerne MEGET grundigt med iskoldt vand. Hæld dem i et dørslag, og lad dem dryppe grundigt af, evt. dup dem i et viskestykke.
Kom grøntsagerne i piccallili saucen og vend dem rundt. Giv grøntsagerne et opkog, kog dem i ca. 5 minutter.
Kom dernæst selve piccalillien i skoldede sylteglas, som er skyllet i atamon. Sæt låg på straks efter de er fyldt op, jeg kan anbefale man er 2 personer til den opgave.
Opskrift noter
Lad nu glassene stå i 6 uger på køl inden du tager hul på dem, da piccalillien har brug for, at trække og samle mere smag.
Lad din senneps-pickles trække nogle få dage til 6 uger, giv lagen tid til at trække ordentligt ind i grøntsagerne, så kan du bruge din pickles som tilbehør til et stykke stegt kød, frikadeller, i en sandwich, oven på dit pålæg eller lave en lækker hjemmelavet remoulade. Jo længere tid du kan vente med at smage på din pickles jo bedre bliver den.
Holdbarhed op til 24. mdr. med mindre det bliver spist inden da.
Næringsindhold
Portionsstørrelse Vegatar Vegansk glutenfri laktosefri
Per portion
Kcal: | 0 |
Kj: | 0 |
Fibre (g): | 0 |
Salt (g): | 0 |
Kulhydrater: | 0 |
Sukker (g): | 0 |
Fedt: | 0 |
Mættet fedt (g): | 0 |
Kolesterol: | 0 |
Proteiner: | 0 |