Majsstykker
Let

I min bagerverden handler det ikke om at lave sprøde rundstykker eller brød, men derimod om at skabe lækre brød, der smager fantastisk og bærer præg af godt håndværk. Selvom jeg ønsker, at mine kreationer minder lidt om det, bagerne skaber, undrer jeg mig over, hvorfor alt skal være ens.

I dag skulle jeg finde på noget at lave, da min hjemmevejleder havde andre planer med en borger. For nylig købte min mor et majsstykke i 365Coop, hvilket mindede mig om dengang, jeg stod i lære som bager. Vi havde et brød med majskerner, så jeg besluttede at eksperimentere med min helt egen opskrift på majsstykker.

Resultatet har overgået mine forventninger. Disse majsstykker smager forrygende med alle de forskellige ingredienser, jeg har tilføjet. Jeg har brugt majskerner på konserves, majsmel og en anelse gurkemeje i opskriften. De er helt klart værd at afprøve igen en anden gang, for der er intet så skønt som hjemmebagt brød. Så træd ind i min bagerverden og lad os dykke ned i opskriften på disse lækre majsstykker.

Held og lykke med dine majsstykker, og nyd bagningens glæder!

Del denne opskrift

Kategori: Boller og andet brød

Ingredienser

Til 40 Batch(er)

Dejen

1600 g Manitoba
45 g Bageenzymer
300 g Majsmel
6 g Gurkemeje (2 tsk. / krydderi)
55 g Tørgær
45 g Sukker
35 g Salt
200 g Solsikkekerner
100 g Rugkerner
4 stk. ÆG - størrelse M
100 g Rapsolie
285 g Majskerner (Konserves)
900 g Vand (35°C)

Majsstykker fremgangsmåde

På nær Rugkernerne, skal alle de tørrede dele blandes sammen evt. i røre skålen til din køkkenmaskine, jeg bruger altid min Kenwood køkkenmaskine til at ælte mine deje på. Så har jeg kræfterne på at skære dejen ud i de stykker som der skal blive til enten stykker eller boller.

Rugkerner skal koges eller sættes i blød inden anvendelse. Valsemøllen skårne rugkerner er hele rugkerner som er skåret på tværs, og derfor giver flotte skiver, når du skærer brødet. De anvendes hovedsageligt i fuldkornsrugbrød, men er også gode i hvedebrød og i mine majsstykker. Hæld kogende vand over de skårne rugkerner og lad dem stå i blød i ca. 20 minutter. Afkøles til ca. 30°C. Vandet kan du evt. gemme til senere og indgå i opskriften. Husk derfor at trække mængden fra i apskriften 

Tilsæt herefter vand (du har måske lige som mig gemt vandet fra kogningen / i blødsætningen af rugkernerne 900 gram vand) og de sammenpiskede æg samt olien, desuden skal du også her tilsætte rugkernerne og majskernerne.

Ælt dejen meget grundigt igennem, (cirka 10 til 15 minutter) eventuelt på røremaskinen med dejkrog. Ælt dejen på ca. trin 1 (Kenwood køkkenmaskine)

Kom dejen i en skål hvor du har smurt skålen ind i lidt olie, dæk den til og sæt den til hævning i stuetemperatur i cirka 30 minutter. Jeg har indkøbt mig nogle store beholdere på 5 liter som jeg bruger til at hæve min dej i.

Vej boller af med en vægt på ca. 100 gram pr stk. det gør det nemmere at bage bollerne da det giver en ensartet bagning, jeg brugte en bage dejskraber til at skære dejen ud, hver klump dej blev lige dyppet i lidt Majsgryn.

Sæt bollerne til efterhævning på en bageplade med bagepapir på i en halv times tid. 

Bollerne bages i en 250°C varm ovn i først 5 minutter, herefter skruer jeg ned på ca. 225℃, i 15 til 20 minutter, det lyder af lang tid, lige til det her bagværk brugte jeg varmluft.

Straks efter bagning tages majsstykkerne ud af ovnen og sættes til afkøling, så snart det er muligt skiller jeg stykkerne fra hinanden så de afkøler hurtigere.

Jeg håber at bollerne smager dig... så velbekommen.

Næringsindhold

Portionsstørrelse 100 laktosefri

Per portion

Kcal:264 kcal
Kj: 1114 Kj
Fibre (g): 1.3g
Salt (g): 900mg
Kulhydrater: 40.7g
Sukker (g): 2.3g
Fedt: 6.7g
Mættet fedt (g): 0.8g
Kolesterol: 0
Proteiner: 9.1g

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift