Kylling med lækker umami smag (88 )
Retten jeg her har lavet, har jeg ladet mig inspirere af mange af de forhånds marineret Teriyaki spyd man kan købe, men der er i denne ret her, ikke anvendt Teriyaki Sauce, men derimod Soya Sauce, Oyster sauce og Fish Sauce desuden har jeg en række forskellige krydderier blandt andet Ingefær pulver, Spidskommen, Chili og Røget paprika samt 3 fed knust/presset hvidløg og lidt citron saft og æbleeddike i marinaden, de to slags syre gør at kødet nemmere får mulighed for at optage smage fra de 3 forskellige saucer og de gode krydderier. En lille god ting at have med er at få det marineret i mindst 3 timer inden selve tilberedningen påbegyndes. Se evt. mine noter under fremgangsmåden hvor jeg lige kommer med mine forslag og andre gode tips til denne ret.
Når jeg nu har kombineret disse saucer, er det vigtigt at tage hensyn til, hvordan de vil påvirke smagen af din ret. Sojasauce tilføjer salt og umami, østersauce tilføjer sødme og dybde, og fiskesauce bidrager med umami og en let fiskenote. Du kan tilpasse proportionerne afhængigt af dine præferencer og rettens art, men husk altid at smage undervejs for at opnå den ønskede balance, alt dette gøres inden det rå kød tilsættes marinaden. Og vi smager alle forskelligt på det vi spiser, det er hvad enten vi er autister eller om man er neurotypisk.
Min kombination af at bruge sojasauce som basissmag, østersauce for sødme og krop og fiskesauce for umami. Hvor meget du bruger af hver afhænger af din personlige smag og rettens krav eller dine krav til smagen.
Der serveres ris til denne ret, opskriften på mine kogte ris finder du her. Hvis du følger min anvisning kan jeg næsten garantere løse ris gang efter gang, jeg har selv brugt denne metode meget længe og har endnu ikke oplevet klæge ris, de er løse hver eneste gang. Og en lille bonus de er perlemors hvide hver gang, læs hvordan jeg får dem så lækre og flotte i opskriften.
Velbekommen.
Kategori: | Kylling og And Asiatisk inspireret Filippinsk inspireret |
Ingredienser
Marinade
2 1/2 dl Soya sauce |
1 dl Oyster Sauce |
1 dl Fish sauce |
1/2 dl Citron saft |
1 dl Oliven olie |
1/2 dl Æblecider eddike |
3 fed Hvidløg (skal presses) |
1 tsk Stødt Chili |
2 tsk Spidskommen |
2 tsk Røget Paprika |
2 tsk Ingefær pulver |
Kød
6 stk Hele kyllingelår |
1 dåse Hakkede tomater |
1/2 dl Æbleeddike (Æblecider eddike) |
1 Portion Marinade |
Grøntsager
3 stk Gulerødder |
2 stk Pillede rødløg skåret i mundrette stykker |
300 g Broccoli buketter (frost) |
200 g Cherrytomater (eller tilsvarende) |
200 g Fine ærter |
1 spsk Fint hakket persille (frost) |
1/4 L Piskefløde |
Kylling med lækker umami smag fremgangsmåde
Det første du skal gøre er at røre marinaden sammen, og så stille den til side.
Hvad enten du bruger kyllingelår eller inder filetér så skal hele herligheden af marinade hældes over kylling lår eller kyllingeinderfileter og så skal det stå og trække mindst en time men det er bedst i 4 timer, jo længere tid dog inden for et max. antal timer, kødet skal jo gerne være friskt at tilberede.
Selve tilberedningen
Find en passende bradepande, jeg bestemmer ikke størrelsen for det er de færreste der har ens bradepander, men jeg brugte den mellem størrelse (34cmx24cm) fra IKEA, den passer til det meste af det jeg går og laver i mit køkken.
I bradepanden kommer du en dåse hele flåede tomater, eller hakkede tomater, heri kommer du ca. 0,5 dl æbleeddike i, herefter kommer hele kyllingelår oven på tomaterne, og her vendte jeg bagsiden opad, du hælder ca. halvdelen af marinaden hen over kyllingen, det er vigtigt at du gemmer ca. halvdelen så du har marinade til den side hvor der er skind også. Nu skal kyllingelårene ind i ovnen på nederste rille ved ca. 180℃ i ca. 45 minutter, hvis du har pizza funktion på din ovn kan du med god samvittighed bruge den funktion, det giver varme nedefra men også ved blæseren i ovnen, så her bliver luften varmet godt op, det gør at overfladen nemmere bliver brunet.
Når de første 45 minutter er gået, vender du de hele kyllingelår så skinsiden vender opad, og nu skal du så hælde resten af marinaden over kyllingelårene, og så skal de have ca. 35 minutter ved 180℃, det kan godt være det lyder som om at kødet bliver steget tørt, men jeg var meget overrasket over hvor mørt og saftigt det var.
Mens kyllingen er i ovnen i de sidste 35 minutter, kan du nå at tilberede både ris og grøntsager, opskriften på mine kogte basmati ris finder ved at klikke her. Og jeg vil bare lige sige at risene passer sig selv fint, især hvis du har forberedt dem godt på forhånd, dvs. at skylle risene godt i vand og du måske har haft dem ståenden natten over i en gryde med vand.
Grøntsagerne havde jeg fra en sommer blanding fra Rema1000, men jeg har her ud fra det der var i blandingen lavet en nogenlunde tilsvarende blanding, sørg for at pille løget på forhånd, snit det i mindre stykker det må godt kunne ses skær det ud i rustikkestykker, men heller ikke i store stykker. Hvis du ikke lige kan få fat i de små gulerødder så brug de gulerødder som du kan få fat i, store gulerødder kan man jo snitte i mundrette stykker, men de skal også nå at kunne blive tilberedt. Broccolibuketterne er allerede i pæne stykker især dem du kan købe i Rema1000, og endelig kan du anvende de tomater som du kan få efter årstiden, jeg vil dog anbefale tomater i størrelses orden som cherrytomater eller de fine "snack tomater" eller "San Maezano" vælger du at bruge San Maezano kan de lige halveres.
Alle grøntsager komme på en stor pande ca. 32 cm. i diameter, med 2 spsk. oliven olie, panden skal være godt varm evt. trin 7 af 9. Grunden til at jeg skriver trin på, er at der er forskellige varme trin på et komfur, hvorfor jeg hellere vil angive hvad jeg gør, dit komfur kan varme på en anden måde.
Når grøntsagerne er blevet stegt af og er møre, stiller du kogezonen / pladen på trin 2 af 9, til kyllingelårene er færdige, tag kyllingelårene op af bradepanden, og læg dem til side, evt. i en anden bradepande eller på en tallerken, de må helst ikke dækkes til for så kan det være at det sprøde skind bliver blødt og kedeligt, saucen / væden i bradepanden tilsættes til grøntsagerne, og panden gives en god opvarmning trin 5 af 9, grøntsags blandingen kan rundes af med fløde så det giver en bedre smag, i stedet for fløde kan der anvendes kokosmælk men skulle du bruge kokosmælk så husk at bruge den fede variant.
Jeg har ikke angivet kokosmælk i ingredienslisten da jeg ikke kan li at bruge kokosmælk. Du kan evt. tilsætte ekstra smag af de 3 forskellige saucer dvs. Soya sauce, Oyster sauce eller Fish Sauce. Men pas på, det skal kunne harmonere og den gode smag skal ikke ødelægges, jeg håber at du kommer til at nyde denne ret lige så meget som jeg selv gjorde det.
Serveres straks efter endt tilberedning.
Velbekommen.
Opskrift noter
Som lovet et par gode tips, hvis du har taget frosene kyllingelår op fra fryseren, vil jeg klart anbefale dig at de er tøet op inden du for alvor begynder at marinere dem, hvis du ikke er så meget for at have hænderne i både marinaden eller have det rå kød kontakt med dine hænder kan jeg klart anbefale dig at bruge engangshandsker der er godkendt til fødevarere
Næringsindhold
Per portion
Kcal: | 0 |
Kj: | 0 |
Fibre (g): | 0 |
Salt (g): | 0 |
Kulhydrater: | 0 |
Sukker (g): | 0 |
Fedt: | 0 |
Mættet fedt (g): | 0 |
Kolesterol: | 0 |
Proteiner: | 0 |