Fynsk Æbleflæsk
Super let

Intet julebord eller anden frokost uden en god Æbleflæsk... Jeg aner ikke om min version slår andres, men den jeg her har fusket mig frem til, gør det godt efter min mening, man kan smage en let brændt karamelsmag.

Æbleflæsk er en gammel dansk ret, der tilberedes af æbler, stribet flæsk, løg. Æbleflæsk anses som en fynsk egnsret, men serveres i andre egne af landet. Æbleflæsk var en af kandidaterne til Danmarks Nationalret, da fødevareminister Dan Jørgensen i 2014 udskrev en konkurrence om denne titel.

Del denne opskrift

Kategori: Hovedretter Svinekød

Ingredienser

Til 4 Dusin(e)

Æblemos

500 g Store æbler
150 g Vand

Bacon

250 g Bacon i tern / strimler

Karamel

200 g Sukker (Melis)
150 g Vand (kogende)

Fynsk Æbleflæsk fremgangsmåde

Æblemosen
Skyl æblerne for evt. jord og andet skidt, fjern kernehus og stilk, del gerne æblerne i 8dele, og halver bådene. Du skal til denne opskrift ikke skralde æblerne, da skrallen er med til at give en god smag, og giver lidt bitterhed, som modspil til fedtet.

Kog æblerne med lidt vand i bunden af gryden, koges lidt godt mør, så du nemt kan få pisket klumperne ud i mindre klumper. Der må gerne være mindre æbleklumper tilbage, det tager ca. 20 til 30 minutter at koge æblerne nok ud til denne mos.

Karamellen
Kom sukker op i en gryde, og sæt gryden på middelvarme (trin 5 af 9), du må endelig ikke røre rundt i karamellen ellers vil det klumpe vildt meget sammen og er nærmest umuligt at få smeltet. Når karamellen er smeltet og let branket tilsætter du 1,5 dl vand. PAS PÅ når du tilsætter vandet til karamellen, det bobler voldsomt op og det er meget varmt, kog nu vandet sammen med karamellen så det bliver en tyk sirup. Hold sirupen flydende ved at holde gryden på en varm kogeplade (trin 1 af 9).

Stegning af bacon
Steg dit bacon som du gerne vil have det, jeg vil gerne have det sprødt, så det knaser lidt når man tager det af panden, lidt som du ser det på billedet i toppen af opskriften. Men det er en smagssag om hvordan man vil have det.

Æbleflæsket
Tilsæt nu den halvdelen af den lune sirup til din æblemos og tilsæt med det samme også den stegte bacon, smag til - det kan være du skal tilsætte mere sirup.

Velbekommen.

Næringsindhold

Per portion

Kcal:0
Kj: 0
Fibre (g): 0
Salt (g): 0
Kulhydrater: 0
Sukker (g): 0
Fedt: 0
Mættet fedt (g): 0
Kolesterol: 0
Proteiner: 0

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift