Påskefrokosten har længe været en fast del af den danske påskehøjtid, men det, vi i dag opfatter som klassisk påskefrokost, har udviklet sig over mange årtier. Fra beskedne borddækninger til overdådige buffeter – påskefrokosten fortæller en historie om madkultur, højtidsfejring og forandringer i det danske køkken.
De faste klassikere
Mange af retterne på påskebordet går igen år efter år. Det gælder f.eks. sild i forskellige variationer – karrysild, marinerede sild, kryddersild – ofte ledsaget af æg, løg og kapers. Æggene i sig selv har symbolsk betydning i påsken som tegn på fornyelse og liv. Hårdkogte æg, halve æg med rejer eller æggesalat har derfor en naturlig plads.
Andre faste elementer tæller:
-
Fiskefileter med remoulade
-
Røget laks og gravad laks
-
Hønsesalat, ofte med asparges og bacon
-
Leverpostej med champignon og bacon
-
Lun ribbensteg med rødkål eller agurkesalat
Hvornår kom retterne på bordet?
-
Sild og æg har været en del af påskefrokosten i mange generationer. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var de faste gæster på påskebordet.
-
Røget og gravad laks begyndte at vinde frem i løbet af 1950’erne og blev mere almindeligt i takt med øget velstand og bedre køleforhold i hjemmene.
-
Hønsesalat og leverpostej kom for alvor ind som frokostklassikere i 1960’erne og 70’erne, i takt med at frokostborde blev mere alsidige og inspiration fra smørrebrødstraditionen slog igennem.
Det moderne påskebord
I dag ses også nyere tilføjelser til påskefrokosten: vegetariske alternativer, specialoste og hjemmelavede tapenade eller pesto. Mange mikser det klassiske med det moderne – men fælles er ønsket om at samles om et veldækket bord, hvor der er lidt til enhver smag.
Påskefrokosten er med andre ord ikke bare en tradition – den er også et billede på danskernes måde at samles på. Og mens indholdet ændrer sig lidt med tiden, er fællesskabet og hyggen det bærende.