Chili Con Carne (50 )
Kategori: | Hovedretter Oksekød og Kalvekød Mexicansk inspireret |
Ingredienser
Chili con carne
3 stk Store løg |
8 fed Hvidløg |
2 stk Chili peber (styrke 5) |
1000 g Hakket oksekød (8-12%) |
2 dåser Stor tomat koncentrat |
3 dåser Hakkede tomater |
3 dl Vand |
1 pk Tomat passata |
4 spsk Raps olie |
2 stk Okse bouillon terninger |
50 g Mørk chokolade |
Krydderi blandning
2 spsk Spidskommen |
2 tsk Røge paprika |
2 tsk Edelüss Paprika |
2 spsk Tørret oregano |
2 tsk Chili pulver |
2 tsk Salt eller efter smag |
Chili Con Carne fremgangsmåde
Bønner
Hvis du koger dine egne bønner til Chili Con Carne, så skal de ligges i blød mindst 10 til 12 timer men gerne længere, de kan koges efter denne opskrift den dag du vil server Chili Con Carne.
Man kan sagtens koge bønnerne dagen før eller have kogte bønner liggende i fryseren, gider du ikke selv koge bønner, så bruger du bare dåsebønner. Husk at kasserer lagen! Du finder min opskrift på kogte bønner her.
Krydderiblandningen
Bland alle de tørrede krydderiere sammen i en skål, her efter tilsætter du langsomt krydderiblandningen mens du steger kødfarsen. Krydderierne tilsættes halvvejs fordi det giver den bedste smag. Gem evt. noget af krydderiblandningen til sidst det kan være at du ikke kan lide den så stærk som jeg kan, vi smager ikke ens og nogen er til mere stærk mad end andre.
Chili Con Carne
Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
Steg løg og hvidløg i lidt olie til de er bløde og klare. Det tager ca 5 minutter.
Tilsæt tomatkoncentrat og steg det hele i 2 minutter under omrøring.
Tilsæt det hakkede oksekød, og rør det hele godt sammen så løgnene fordeler sig i kødet. Lad herefter oksekødet stege til det er brunet ca halvvejs af. Kryd undervejs med masser af friskkværnet peber og salt.
Tilsæt de flåede tomater, vand og sukker. Og rør godt rundt.
Lad retten simre under låg i mindst 1,5 time men meget gerne i 2 timer. Hold lidt øje og tilsæt om nødvendigt lidt mere væde til retten undervejs. I stedet for at tilsætte vand, så tilsætter jeg tomatpassata.
Når din Chili con Carne har simret færdig, er det tid til at smage den til. Tilsæt først chokoladen og rør rundt så den fordeler sig i retten. Juster herefter smagen med salt, peber, sukker og måske flere af de tørrede krydderier.
Lad meget gerne din Chili Con Carne, stå i nogle timer og allerhelst til næste dag.
Tilsæt kidney bønner og varm det hele godt igennem umiddelbart inden servering.
NB: Husk kun at tilsætte bønnerne og ikke noget kogevand eller væsken fra dåsen.
Opskrift noter
Når man steger hakket kød, skal man ikke røre i det hele tiden, for så når det ikke at få den lækre stegeskorpe. Hold øje og vend rundt i det hakkede kød, når det kød der ligger nederst har fået en fin stegeskorpe. Kødet skal steges til det er brunet godt af, men ikke så længe at det bliver tørt.
Server Chili Con Carne med ris eller bulgur, et godt stykke brød er heller ikke dårligt, og det tilbehør I holder af eller vælg en af de mange andre serveringsmuligheder. Jeg kan godt lide en god håndfuld fintsnittet spidskål til retten.
Næringsindhold
Per portion
Kcal: | 0 |
Kj: | 0 |
Fibre (g): | 0 |
Salt (g): | 0 |
Kulhydrater: | 0 |
Sukker (g): | 0 |
Fedt: | 0 |
Mættet fedt (g): | 0 |
Kolesterol: | 0 |
Proteiner: | 0 |