Kartoflen er en af verdens mest udbredte basisgrøntsager og findes i et væld af sorter og varianter. Fra de lyse, faste kartofler til de røde, blå og melende typer – og ikke mindst den søde kartoffel, som teknisk set ikke er en kartoffel, men en rodknold fra en helt anden plantefamilie. Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den har været dyrket i tusindvis af år. I dag spiller den en vigtig rolle i mange kulturer og er en grundsten i både dansk, europæisk og international madlavning.
Almindelige kartofler tilhører natskyggefamilien, ligesom tomater og aubergine, mens søde kartofler tilhører snerlefamilien. De deler dog det fællestræk, at de er næringsrige, alsidige og lette at tilberede.
Typiske sorter:
-
Almindelige kartofler: Solist, Ditta, Asparges, Blå Congo, Bintje, Sava
-
Søde kartofler: Beauregard, Covington, Murasaki
Kartofler varierer i farve, størrelse og tekstur. Almindelige kartofler kan være faste eller melede og fås i farver som gul, rød, lilla og blå. Søde kartofler har en brunlig, orange eller lilla skal og orange eller hvidt kød. Smagen er ligeledes forskellig – hvor de almindelige kartofler har en mild, let jordagtig smag, er søde kartofler sødmefulde og nøddeagtige. Almindelige kartofler dyrkes i stor stil i Danmark, mens søde kartofler primært importeres, men også vinder frem i drivhusdyrkning og nicheproduktion herhjemme.
Kartoflernes sæson i Danmark er typisk fra juni til oktober, men med lagring og import kan man købe dem hele året. Nye kartofler har deres storhedstid i juni–juli.
Kartofler har fået et blakket ry på grund af deres kulhydrater, men sandheden er, at de er fyldt med fibre, vitaminer og mineraler – og de mætter godt! Søde kartofler har et lavere GI og indeholder desuden store mængder A-vitamin i form af betakaroten.
Næringsfakta pr. 100 g (alm. og sød kartoffel)
Denne tabel er responsiv og viser forskellene i næringsindhold mellem almindelige kartofler og søde kartofler. Første kolonne forbliver synlig ved scroll på mobilen.
| Næringsfakta pr. 100 g | Almindelig kartoffel | Sød kartoffel |
|---|---|---|
| Kalorier | 77 kcal | 86 kcal |
| Protein | 2,0 g | 1,6 g |
| Kulhydrater | 17 g | 20 g |
| Sukker | 0,8 g | 4,2 g |
| Kostfibre | 2,2 g | 3,0 g |
| Fedtindhold | 0,1 g | 0,1 g |
| GI-værdi | 70 (middel-høj) | 44 (lav) |
| A-vitamin (betakaroten) | 0 IU | 14187 IU (283%) |
| C-vitamin | 20 mg (22%) | 2,4 mg (3%) |
| Kalium | 425 mg (12%) | 337 mg (10%) |
| Magnesium | 23 mg (6%) | 25 mg (6%) |
Kilder til næringsindhold:
-
USDA FoodData Central
-
DTU Fødevareinstituttet
-
EFSA
-
Fødevarestyrelsen
-
WHO/FAO
Kartofler kan tilberedes på utallige måder: kogt, bagt, stegt, friturestegt, som mos eller i gratin. Søde kartofler er lækre som fritter, i supper, bagte eller som puré. Derudover er begge velegnede til fermentering og kan indgå i hjemmelavet chips og gnocchi.
Opbevaring: Almindelige kartofler skal opbevares mørkt og køligt, men frostfrit. Søde kartofler tåler ikke kulde og bør opbevares ved stuetemperatur.
Miljømæssigt: Kartofler har generelt et lavt klimaaftryk. Dog kræver søde kartofler ofte lang transport og har derfor et større miljøaftryk. Vælg økologisk og dansk, når muligt.
Sjove fakta:
-
Grønne pletter på kartofler skyldes solanin – et giftstof, som bør undgås.
-
Søde kartofler er ikke kartofler, men botanisk set snerlerødder.
-
Kartofler var engang så sjældne i Danmark, at de blev stjålet fra kongelige haver.
Relaterede grøntsager:
-
Pastinak – minder om sød kartoffel i smag og tilberedning
-
Jordskokker – rodfrugt med lavt GI og lignende anvendelse
-
Majroe – kan bruges i mos og suppe som kartoffelerstatning
-
Græskar – sød, stivelsesholdig og velegnet til bagning
-
Selleri – især knoldselleri bruges ofte i samme retter
Grøntsagskategori:
Rodfrugter, Danske grøntsager, Hverdagsgrøntsager