Jordskokker er måske ikke det første, man tænker på, når man taler om knolde, men de har været dyrket i Europa siden 1600-tallet og er et fascinerende alternativ til kartofler. Med deres ujævne og knoldede udseende, der minder om ingefær, og deres søde, nøddeagtige smag, er jordskokker både historisk interessante og moderne anvendelige. De stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor oprindelige folk brugte dem som en vigtig fødekilde, og i dag er de blevet populære i det nordiske køkken, især i vintersæsonen.
Nogle af de mest kendte sorter af jordskokker er:
• Bianka – lyse knolde med glat overflade og mild smag
• Dagnæs – tidlig sort, ofte med lilla skær
• Topstar – kraftigt voksende sort med høj udbytte
• Solaris – anvendes både som fødevare og til energiproduktion
Jordskokker er små til mellemstore knolde med en ru, brunlig hud og et lyst, cremet indre. Formen er uregelmæssig, nærmest som små proptrækkere, hvilket gør dem lidt besværlige at skrælle – men det er heldigvis ikke nødvendigt, hvis de blot vaskes grundigt. Smagen er let sødlig og nøddeagtig, især når de bages eller ristes, og teksturen bliver dejligt blød og cremet ved tilberedning. Jordskokker dyrkes som flerårige planter og høstes typisk i sensommeren og efteråret, men de bliver faktisk bedre i smagen efter den første frost. De er bedst fra oktober til marts og trives godt i det danske klima.
Sundhedsmæssigt er jordskokker en sand gave. De indeholder næsten ingen stivelse, men i stedet inulin – en kostfiber, som fungerer som præbiotika og støtter en sund tarmflora. Inulin kan være lidt hård ved maven for nogle, men for de fleste giver den en god mæthedsfølelse og er en fin kilde til stabil energi. Jordskokker er også rige på kalium og jern, som understøtter nervesystemet og blodets ilttransport.
| Næringsfakta pr. 100 g | Mængde | Anbefalet daglig dosis (% af RDA) |
|---|---|---|
| Kalorier | 73 kcal | - |
| Protein | 2 g | - |
| Kulhydrater | 17 g | - |
| Sukker | 10 g | - |
| Kostfibre | 1,6 g | - |
| Fedtindhold | 0,01 g | - |
| GI-værdi | 33 | Lav |
| A-vitamin | 2 µg | <1% |
| B1-vitamin (Thiamin) | 0,2 mg | 17% |
| C-vitamin | 4 mg | 5% |
| Jern | 3,4 mg | 24% |
| Kalium | 429 mg | 12% |
| Fosfor | 78 mg | 11% |
Kilder til næringsindhold:
• USDA FoodData Central
• DTU Fødevareinstituttet
• Fødevarestyrelsen, Danmark
• European Food Safety Authority (EFSA)
• The British Nutrition Foundation
Jordskokker er særligt velegnede i supper, puréer, ovnretter og som chips. De kan også nydes rå, fintskåret i salater – gerne med citron for at forhindre misfarvning. Der findes også opskrifter, hvor jordskokker fermenteres eller syltes, hvilket giver dem et pikant pift.
Opbevares bedst i køleskab i en papirpose eller plastikboks med låg. Holdbarheden er cirka 1-2 uger, men de udtørrer hurtigt, hvis de ikke pakkes ind.
Miljømæssigt er jordskokker en bæredygtig afgrøde. De kræver ikke meget gødning og trives i mange jordtyper. Derudover er de hårdføre og har lavt CO₂-aftryk sammenlignet med importeret grønt. Vælg gerne økologiske jordskokker, hvis muligt.
Vidste du, at jordskokker slet ikke er i familie med artiskokker, selvom navnet antyder det? Eller at de faktisk er en type solsikke og danner små, gule blomster over jorden? På engelsk hedder de "Jerusalem artichokes" – men har intet med Jerusalem at gøre.
Relaterede grøntsager:
• Knoldselleri – ensartet knoldstruktur og jordnær smag
• Pastinak – sødlig og anvendes i samme retter
• Kartofler – populær erstatning i klassiske retter
• Gulerod – lignende tekstur og smagsmæssig harmoni i retter
Denne grøntsag hører under kategorien rodfrugter, og det gør den til en fast del af det danske vinterkøkken og en vigtig kilde til fiber og variation i hverdagsmaden.