Vi bruger gær for at få et let og lækkert luftigt brød, og hvor det er under kontrolleret forhold.
I processen bliver der dannet en vis mængde CO₂ (kuldioxid), som får dejen til at hæve og giver et luftigt resultat af brødet eller bollerne. Det er denne CO₂, der skaber små luftbobler, som i sidste ende gør bagværket luftigt.Hvilken type gær?
De fleste danskere bruger alm. gær, altså den friske som ligger på køl nede i supermarkedet, men der er ikke den helt store forskel,
men i virkeligheden er der ingen forskel i selve virkningen og det færdige bageresultat. Dog er det en fordel at benytte frisk gær, hvis man bager brød eller boller med højt fedtindhold, da fedtet kan komme til at indkapsle gæren. Men er du typen der godt vil prøve nyt, så vil jeg dog foreslå dig at prøve kræfter med tørgær. Det er bare vigtigt at huske på at blande alle tørre ingredienser sammen inden du tilsætter væsken. Jeg tilsætter altid olie eller andet fedtstof til sidst når jeg bruger tørgær. Dog er det en fordel at benytte frisk gær, hvis man bager brød eller boller med højt fedtindhold, da fedtet kan komme til at indkapsle gæren.
De fleste danskere bruger alm. gær, altså den friske som ligger på køl nede i supermarkedet, men der er ikke den helt store forskel,
men i virkeligheden er der ingen forskel i selve virkningen og det færdige bageresultat. Dog er det en fordel at benytte frisk gær, hvis man bager brød eller boller med højt fedtindhold, da fedtet kan komme til at indkapsle gæren. Men er du typen der godt vil prøve nyt, så vil jeg dog foreslå dig at prøve kræfter med tørgær. Det er bare vigtigt at huske på at blande alle tørre ingredienser sammen inden du tilsætter væsken. Jeg tilsætter altid olie eller andet fedtstof til sidst når jeg bruger tørgær. Dog er det en fordel at benytte frisk gær, hvis man bager brød eller boller med højt fedtindhold, da fedtet kan komme til at indkapsle gæren.Der findes flere slags gær, der findes den almindelige som man går ned og køber i supermarkedet, den som man kalder for den almindelige gær. Og så findes der også tørgær, men nu bliver det også teknisk, for der findes flere slags tørgær, jeg er til den tekniske side af den del, jeg bruger ikke alm. tørgær. Jeg er begyndt at bruge rødgær som er coatede på en særlig måde så det tåler temperature op til 45°C inden det holder op med at virke. Derved får jeg i mine øjne bedre brød ud af det, endvidere bruger jeg nu også bageenzymer, du kan læse mere om bageenzymer i en anden artikel.
Tørgær
Når jeg nu anvender SAF - rødgær så er det fordi den er forholdvis drøj i brug, 12 g rødgær svare ca. til 50 g alm frisk gær. Men har du så oplevet at dit brød smager af gær? Det skyldes at gæren ikke har fået helt lov til at blive helt færdig med at udvikle sig. Men ikke nok med det, så kan denne rødgær tåle en temperatur i dejen på op til 45°C mod normalt kun 37°C. Det betyder at dejen kan udvikle sig i noget længere tid.
Vælger du at benytte tørgær, er det meget vigtigt, at du sammenblander det med den tørre mel blanding for at få den bedste virkning. Frisk gær, derimod, skal bare opløses i enten en væske, der skal benyttes i brødet, eller ved hjælp af sukker, der får gæren til at blive flydende.
Du kan også i stedet for gær bruge surdej, men det tager noget længere tid hvis du ikke lige har en surdej stående i køleskabet. Mere om det ud i fremtiden.
Vælger du at benytte tørgær, er det meget vigtigt, at du sammenblander det med den tørre mel blanding for at få den bedste virkning. Frisk gær, derimod, skal bare opløses i enten en væske, der skal benyttes i brødet, eller ved hjælp af sukker, der får gæren til at blive flydende.
Du kan også i stedet for gær bruge surdej, men det tager noget længere tid hvis du ikke lige har en surdej stående i køleskabet. Mere om det ud i fremtiden.