Dagen gryede over nisseboet, og de første solstråler dansede over den hvide sne udenfor. Duften af risengrød bredte sig fra køkkenet, hvor Julekonen stod ved den store gryde og rørte rundt. Det var morgenens samlingspunkt – ingen nisse kunne modstå en portion af den varme, søde grød med kanel og sukker.
Toke sad på en taburet og så på med et uskyldigt smil, mens Julekonen vendte ryggen til for at finde flere krydderier. Øjnene glimtede af drilleri, og han kunne ikke lade være. Med et hurtigt greb tog han kanelkrukken og skubbede den væk. "Lad os se, hvad de siger til en grød uden smag," tænkte han og fnisede for sig selv.
Men han var ikke hurtig nok. Rudolf, som havde holdt øje med Toke siden morgenstunden, så alt. "Toke!" udbrød han med en blanding af vrede og overraskelse. "Hvad laver du nu?"
De andre nisser vendte sig mod ham. Nissebørnene så måbende til, mens Toke forsøgte at dække over sit stunt. "Det var bare for sjov," mumlede han, men han vidste, at det ikke ville blive taget let på denne gang.
Inden nogen kunne sige mere, skete der noget uventet. Pludselig rullede en stor dej klump fra Julekonens bagbord og ramte Toke lige i panden. Det var Nissekokken Lunte, som havde fulgt det hele og bestemt sig for, at drilleri kunne modarbejdes med mere drilleri. Latter brød ud, og selv Toke kunne ikke lade være med at grine, mens han tørrede dejen af sig.
Men da grødgryden skulle smages, blev situationen alvorlig. "Hvor er kanelen og sukkeret?" spurgte Julekonen med en rynket pande. Alle stirrede på Toke, som straks gik i gang med at lede – måske kunne han stadig nå at gøre det godt igen.
Vil Toke finde krydderierne og rette op på sit drilleri, eller venter endnu flere udfordringer?