Jeg har for mange år siden selv lavet min egen pasta og rullet det ud på en pastamaskine, den var med et håndsving. Men efter jeg har fået fat på Kenwood køkkenmaskine så kan man købe sig til ekstra udstyr så man selv kan stå og rulle sine lasagneplader ud, man kan og få lave strimler.
Det er altså så meget bedre at lave sin egen pasta, for man kan få den lige som man måtte ønske det, man kan lave den så tilpas grov som man vil eller med de smage man nu måtte ønske sig. Det vil sige at du kan tilsætte lige den smag du vil med f.eks. friskhakkede krydderurter, revet citronskal eller hvad man nu føler for.
Det er forholdsvis nemt at lave sin egen pasta, men det kræver også lidt ekstra tid. Men når det så er skrevet, så bliver resultatet (efter min mening) også mange gange bedre end den færdigkøbte friske pasta.
Melet til pasta
Når man normalt skal lave frisk pasta, skal man gå efter mel med højt proteinindhold, det kan være en god Tipo 00 eller Durummel, og skal du lave fuldkornspasta så erstat noget af Tipo 00 eller Durummelet med fuldkornsmel, men lav den endeligt ikke kun på fuldkornsmel, der er ikke proteiner nok til at holde sammen på dejen når den rulles ud. Men prøv dig frem.
Som du kan se på billederne så har jeg disse to udvidelser til min Kenwood køkkenmasine, den ene kan instilles i tykkelsen. scalaen går fra 0 til 9, hvor 0 er det tykkeste.
Den anden rulle jeg har er den der kan lave båndpasta eller rettere sagt pasta fettuccine, de har en bredde på 6,3mm - det kommer jo helt an på hvad man skal lave, men for mit vedkommende så er det enten lasagne eller fettuccine jeg står og skal bruge, hvis andre udskæringer bliver nødvendige så kan jeg godt skære dem ud i hånden.
Ejer du ikke en pastamaskine så kan man godt rulle dejen ud med enten en kagerulle eller en rullepind. Men det kræver en del mere tid.